FaceUP Logo

"Hvad er en kæreste?"

Udgivet 17/11 - 2016Opdateret 17/11 - 20162016-11-17
"Hvad er en kæreste?"
Billedresultat for hjerte transparent gif

Her er hvad wikipedia har at sige om sagen: "En kæreste er en person, som indgår i et kærlighedsforhold til en anden. Kæresteforholdet er i dag typisk uden formalia, men betegnelsen kan bruges som overbegreb for kærester, forlovede, ægtefolk og registrerede partnere."

Altså en kæreste er en part i et forhold af en romantisk/seksuel karakter. Okay, så langt tror jeg nu nok de fleste er med. Men hvad betegner så et romantisk/seksuelt forhold? Den seksuelle del skulle man mene er åbenlys, men er den nu også det? Dette vender jeg tilbage til. Først lad os takle romantikken.

Lad os rådføre os med wikipedia endnu engang: "Romantisk kærlighed er en slags kærlighed som ofte betragtes som anderledes end simple behov drevet af seksuelt begær eller lyst. Romantisk kærlighed involverer normalt en blanding af følelsesmæssigt og seksuelt begær, i modsætning til platonisk kærlighed. Der er ofte til at begynde med vægt på følelserne frem for den fysiske tilfredsstillelse."

Okay, så romantik er altså "en slags kærlighed". En slags kærlighed der spiller på både følelsesmæssig og seksuel tiltrækning (modsat platonisk kærlighed der udelukkende fokuserer på følelserne og ikke det fysiske seksuelle behov, som det også er nævnt ovenover).

Som i måske har bemærket allerede bliver dette emne mere og mere sammenflættet og forvirrende jo dybere man dykker i det (som jeg vil mene er tilfældet med mange emner vi tror vi ved alt om).

Kan man have flere kærester på samme tid? Umiddelbart er svaret ja. Læg mærke til at der står at en kæreste er en person der indgår i et kærlighedsforhold. Og som vi allerede nu har opdaget er romantisk kærlighed ikke den eneste slags kærlighed der findes. Vi har hurtigt været omkring platonisk kærlighed, men bør indse at vi med disse to slags kun har skrabet toppen af isbjerget der er kærlighed.

Jeg elsker for eksempel min mor, og hun elskede mig (mens hun stadig levede). Jeg vil gætte på hun stadig elsker mig, men det er en helt anden snak. Altså var jeg og min moder, pr wikipedias definition, kærester. Hele min pointe her er, at det jo ikke er nogen særligt klar definition. Men så er der det seksuelle aspekt. (Og hvis du skulle undre dig, så nej, min mor og jeg havde ikke et seksuelt forhold.) Men vent, vi tror jo også vi ved hvad sex er, gør vi ikke. Skal vi prøve og se hvad wikipedia kan bidrage med her. 

Wikipedia om sex: "Sex er et begreb, der omfatter en bred vifte af aktiviteter, såsom strategier for at finde eller tiltrække partnere (parringsadfærd), handlinger mellem individer, fysisk eller følelsesmæssig intimitet og seksuel kontakt."
Læg mærke til dette også er en ret åben definition, fri for fortolkelse. Eksempelvis står der "handlinger mellem individer," som jo kan dække over en bred vifte af aktiviteter, som artiklen jo i øvrigt også er indledt med. Altså er et kram lige så meget en seksuel aktivitet som fuldbyrdet samleje. Jamen vent nu lidt, det vil jo sige at min moder og jeg havde et seksuelt forhold. (Igen, nej vi havde ikke samleje, men vi udvækslede adskillige krammere).

Hvis jeg i en samtale havde nævnt for dig, at jeg havde adskillige kærester, ville du formegentlig have tænkt, at jeg måtte være en "player". Men med denne artikel i tankerne, kan du vel nok se, at enhver der har mindre end en håndfuld kærester, sgu da er lidt af en særling.

Afsluttende vil jeg lige sige, at jeg udemærket godt ved at wikipedia ikke bliver betragtet som en synderligt pålidelig kilde. Men jeg synes nu nok det gav mening at bruge den i sammenhæng med denne artikel. Det er trods alt bare noget, jeg lige kom til at tænke, kunne være sjovt at skrive noget om.

Håber da det trods alt giver lidt stof til eftertanke. :-)

Hav en fornøjelig aften (eller hvad det nu måtte være hos dig i øjeblikket).
Læst 58 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note