FaceUP Logo

delkonklusion

Udgivet 06/03 - 2016

 

Kan man konkludere på sit liv når man blot er 30 eller skal man lade alt være åbent? Jeg mener som en altid perspektiv søgende person at man til enhver tid kan delkonkludere for at se sig selv i spejlet og mærke hvor man er. ¨

Jeg er 30, tre artier gammel og der var mange ting jeg havde håbet jeg havde opnået nu, men sådan skulle de ikke være. Jeg havde engang en drøm om at være uddannet, gift og ha det første barn på vej da omkring de 25, men det skete så bare ikke. Det jo hvad det er.

Når jeg sidder og kigger tilbage på mit liv og de ting jeg har opnået, så er der ingen grund til at fortryde ret meget. Jeg mener jeg sidder jo altså i Kina og udlever min drøm om kung fu, og når jeg kommer hjem er der så flere drømme der skal udleves. De fysiske drømme som nordic race, ironman, stair race og måske flere mål. Der også en uddannelse som jeg forhåbentligt begynder på.

Jeg finder ofte mig selv sidde og tænke tilbage på alle de ting som har været med til at forme mig og mit liv. En ting der er helt sikkert er at jeg altid har stået stærkt hjemmefra. Jeg har altid haft en 100% sikker base som jeg altid har kunne støtte mig op af og det er blandt andet derfor jeg sidder her.

its funny how one moment can change a million after.

Jeg har altid sagt at mit liv rigtig begyndte da jeg kom på efterskole. Baggrunden for denne tanke er at jeg altid har sagt at Brejning altid skulle være mit hjem og man kan sige meget om Brejning og Børkop men det er nogle fantastiske byer for familier, men Jeg har siden jeg kom hjem fra efterskolen altid følt det ikke helt har været mit hjem. Forstået på den måde at jeg godt vidste gengang jeg ville flytte væk selvom jeg ud ad til svor jeg ville blive boende.  Men siden jeg var 17 og Mine to bedste veninder blev taget fra mig, så var livet i Brejning bare ikke det samme. Men jeg kunne bare heller ikke helt finde ud af at komme væk. Inderst inde vidste jeg godt jeg ikke vare klar til at komme væk og der skulle så mange flere tab til inden jeg blev klar til at starte op et nyt sted.

Det blev Randers. Man kan sige meget om den by, men jeg forelskede mig i byen ret hurtigt. Sjovt nok sys jeg stadig mange mennesker i byen vare nogle skvadderhoveder, men der var bare noget over byen jeg ikke kunne give slip på, og dermed blev jeg boende. Det var i Randers jeg fandt ud af jeg skulle være lære efter et turbulent 3 årigt arbejde på VBS. Kollegaerne på VBS, var de mennesker jeg holdte mig tæt til, og der var virkelig nogle dejlige mennesker deroppe, som jeg aldrig vil være foruden. ¨Jeg mener hvor mange kollegaer kender i der i samlet flok går op til lederen og kæmper for at få en ansat i deres team. En tanke jeg tit vender tilbage til, fordi den rører mig at så mange mennesker på VBS ville kæmpe en kamp for mig, fordi de så mine egenskaber og mig for den jeg var.

to the world you may be one person, to one person you may be the world.

Det var også i Randers jeg startede op som triatlet. Randers gav mig ikke bare nye hobbyer men nye venskaber som jeg ikke havde regnet med. Fx mit venskab til min 50 år ældre nabo Ib. Vi havde det utroligt godt sammen og i mange tilfælde endte jeg med at aflyse ting or at bruge lidt tid med ham. Fx den sidste Champions league finale så jeg sammen med ham i stedet for at tage ug og drikke med folk og se den. Jeg fik mig også en familie i Randers, som jeg altid kan støtte mig op af.

Jeg skulle åbenbart til Randers for at forny et venskab fra Børkop, men det er virkelig noget jeg er glad for, selvom jeg næste nåede at bo der i 5 et halvt år inden vi rigtig fandt tilbage til hinanden hehe.  a friend is someone who knows the song in your heart and can sing it back to you when you have forgotten the words.

Det var også i Randers jeg fandt den gruppe af drenge som jeg ofte kalder gutterne eller bare drengene. En gruppe som mødes flere gange årligt. Randers gav mig utroligt meget med på vejen og det har alt sammen gjort at Randers er det jeg lidt kalder mit hjem nu. Fordi det var mit først hjem uden for Brejning. Præstegården vil dog altid være mit ultimative hjem.

Liå blev stedet hvor jeg tog min uddannelse og virkelig fandt en anden side af mig selv, lederrollen. Jeg havde fantstiske fire år der og jeg tænker rigtig meget tilbage på de fire år, og de venner jeg har derfra. Der specielt nogle få personer som SK, Tine og Mette som er blevet en del af en lille venskabs gruppe. Pudsigt nok blev der også fornyet et Brejning Venskab i Århus. Sjovt nok boede Johannes 50 meter fra mig hjemme i Brejning og på den første dag på LIå fandt vi hinanden igen hehe.

Der også mange ting som jeg gerne havde set havde været anderledes med mit liv, men som det er så påvirker alt sammen hinanden. Så i stedet for at se for meget tilbage på det jeg ikke opnåede, som fx har jeg altid godt kunne tænke mig at skrive en bog, men indholdet har altid været uvist. Jeg har et indhold for mit eget liv, men ville folk læse det? Ville jeg selv havde modet til at ligge mit liv ud på skrift til alle? Har jeg fantasien til at skrive en historie som er fiktion? Jeg har altid godt kunne tænke mig at skrive en bog men som i ser så har indholdet altid været en smule uvist. Selvom jeg rent faktisk startede på den for en fem år siden.

Jeg har også altid godt kunne tænke mig at være foredrags holder. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor? Måske det fordi folk ville komme for at hører på mig omkring et emne. Men hvordan bliver man lige foredrags holder uden at have noget specielt at fortælle om. Jeg kunne fortælle meget om en kamp med sorg, eller om at være den folk kom til når der var problemer. Jeg kunne fortælle mit syn på hvorfor livet kan være svært og hvorfor det kan være nemt? Jeg ved det ikke.., det også her jeg synes tiden render fra mig uden den egentligt gør det.

Jeg synes et citat fra en ellers ikke specielt seriøs film kan sige meget.

Look at us running around always rushed always late, I think that is why we call it the human race. What we crave most in this world is connection, for some people it happens at first sight, it´s faith working its magic and you get to live in a pop song, but that´s not the way it really works.

For the rest of us, it´s a bit less romantic, that’s complicated, it´s messy and about horrible timing and lost opportunities and not be able to say what you need to say, when you need to say it, at least that´s the way it is for me. But every once and a while i this randomness, something unexpecting happens, and pushes us all forward, and the truth is, what i´m starting to think, what i´m starting to feel, is that maybe the human race, isn´t at race at all.
-the switch

Sagen er den jeg altid har søgt at være mere end jeg er, jeg bestræber mig på at bliver bedre til alt jeg foretager mig og tage mig af dem jeg holder af. Jeg vil være mere og jeg vil lave noget stort.

På min bucket liste da jeg var 16 skrev jeg at jeg ville gøre noget stort for et andet menneske. Jeg ville ændre et andet menneskes liv til det bedre, bare et mennesker. Det er en af de ting jeg aldrig har sluppet. De andre ting på den liste er vist bare en 16 årigs drømme hehe.

Selvfølgelig drømmer jeg også om ikke at skulle tænke på penge, og leve det fede liv, men det ret så underordnet i forhold til jeg bare gerne vil være mere end jeg er nu og helt sikkert også bliver det. Der jo mange roller i fremtiden der er bestemt til mig. Familie far, uddanner, bedste ven, onkel, bedstefar, ---- Menneske.

Så jeg sidder her i Kina og delkonkludere på mine nu 30 år, og når alt skal komme til alt så der intet der er for sent endnu, og jeg kan opnå alt hvad jeg vil og jeg skal nok opnå mine drømme.

Som min søster altid har sagt til mig: Du finder altid på noget du vil, - og så gør du det bare. Det er den tanke der får mig i mål når jeg løber marathon på muren, det den tanke der får mig i mål med mit liv som menneske.

Jeg vil dermed slutte a med mit yndlings citat, der er mit yndlings citat fordi det er sådan jeg lever. Jeg lever i momenter der tager pusten fra mig.

life is not measured by every breath we take, but by the moments that take our breath away

Her sidder jeg så I kina, er 30 år og lever min drøm. Ingen tvivl om jeg er begyndt at savne DK men jeg vil bare heller ikke hjem…

More to come

Læst 30 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

den som går gennem livet uden knækkede drømme, har ikke rigtig levet....
07/03-16

Funktioner

Del artiklen:


Opret note