FaceUP Logo

Den lige vej ... Et lille essay jeg skrev til en opgave i skolen. Jeg synes jeg lige ville dele den og se hvad folk synes :)

Udgivet 01/04 - 2012Opdateret 01/04 - 20122012-04-01

 

 

D

en lige vej… jeg tænker selvfølgelig på den fremadrettede, skæbnebestemte lige vej her i livet. Den altid synlige, forudbestemte, forudsigelige, konstante bevægelse fremad. Lige ud. Den lige vej! Perfekt, ingen bumper, ingen sideveje eller restepladser på livets motorvej hvor jeg kan smutte ind, lade vandet og tænke over tingene. Jeg lever i sandhed i en verden der fokuserer stærkt på den lige vej.

Den lige vej ser jeg på en bestemt måde. Jeg ser den som en motorvej. De første par kilometer er sjove fordi speedometeret viser flere hundrede kilometer i timen, og jeg suser bare derud af. Men uden et sving ind på en ny vej bliver motorvejen så småt kedelig. Eller med en bedre beskrivelse, triviel. Lige ud, fuld speed mens landskabet toner ud og tankerne ikke længere rækker. Vejen er grå, mulighederne små, nye oplevelser få. Mit sind køre på højtryk men en mur bygges op, og en adskillelse finder sted. Min hjerne og mit hjerte er ikke længere i kontakt med hinanden. De ringer ikke længere til hinanden og siger ”hej, kan du ikke lige komme over til en snak? Jeg har nogle idéer du lige skal høre”. Muren, øst og vest. De passerende biler, et landskab uden ende. Drømmelandet er langt væk.

Den lige vej forstår jeg som normer. Ingen albuer ved bordet, huen af, jeg skal klæde mig ”fint” til ”særlige” begivenheder, gaflen i venstre og kniven i højre, morgenmad klokken 8, middagsmad klokken 12 og aftensmad klokken 18. Den lige vej er indrammet i en boks af normer, der holder mig tilbage så min spirituelle og bare generelle udvikling bremses af boksens iskolde flade. Isolerende og tilbageholdende.

Den lige vej har en grim eftersmag af den del af samfundet der hedder mainstream. Under ordet mainstream dækkes mange kategorier. Når det kommer til at være ”en del” af samfundet så er det påkrævet at uddannelsen er på plads, at når jeg skal til et jobinterview så skal jeg være beredt på at rette mig efter den norm der siger ”slips og jakkesæt”. Eget tøj og udseende kan medføre fyring eller slet ingen ansættelse. Jeg er i et dilemma igen. Muren, øst og vest. Skal jeg virkeligt vælge at lukke mit sande jeg ude i kulden, og vælge jobbet? En anden kategori, som gælder især unge, er det mærkværdige og til tider bizarre fænomen kaldt ”fashion”, eller på godt gammeldags dansk ” mode.” Mærkevarer tøj er efterhånden blevet til en milliardforretning, og tøjet er blevet så enormt dyrt at selv folk med mange penge taber underkæben ned på grundfladen af vor jord, og skaber en røst der kan høres helt til månen. Og hvorfor er disse mærkevarer så møghamrende dyre? Jamen det skal jeg fortælle dig spørgejørgen. En eller anden spinkel designer har manipuleret med mange folks hoveder og fortalt dem at dette er ”hot” og resten er ”not”. Dette har forretningerne bemærket og derfor sat prisen gevaldigt op! Og hvor de tjener mange penge på det! Og så er der den, at dele af samfundet bliver forarget så snart en person siger nej til nationalisme. At være stolt af sin nation er lige pludseligt blevet til en norm. Personligt kan jeg ikke forstå at mange danskere er stolte f.eks. af vores fortid som vikinger. Hvordan kan man være stolt af alle de plyndringer, voldtægter og krige de danske vikinger har bragt med sig? Så siger nationalisten selvfølgelig ”jamen vi var jo de første der var vikinger” men jeg kan ikke forstå at denne person kan se bort fra alle de forfærdelige ting vikingerne påførte tusinder af mennesker.

Men alle disse ting jeg påpeger, er disse ting egentligt ikke blot menneskeskabte illusioner? Det er facaden der skal vise, at jeg har det fantastisk med et godt lønnende job, mine mærkevarer beklædninger, mit stramme hår, min struktur, min organisering, min planlægning af mit eget liv. Den lige vej er blevet til en skør form for materialisme og hvis man ikke har den, så har man svært ved at klare sig. Men indvendig mangler sjælen og selve personen hos dem der følger den lige vej.

Men mange personer bliver glade for den lige vej, og måske er den lige vej netop lige noget for dem. Hvis mor er tandlæge så kan hendes efterkom måske blive så motiveret, og senere hen vælge den samme vej. Den lige vej er meget ukompliceret i al sin egentlige personligt komplicerede tilgang. Den lige vej kan næsten oversættes til: den lette vej, hvor man slår sig ned, stifter familie, tager et okay lønnet job og det er det. Forudsigelighed er for mange en tryghed. Man ved hvad man har og hvad man får, vi kender dagen i morgen og dagen i går. Og jeg forstår dem godt, men de må ej forglemme dem selv i den proces der er kaldt den lige vej. Måske for enden af den lige vej forenes hjertet med hjernen, hos de personer der følger den vej, alligevel. Jeg takker dem der vælger den lige vej for at bevare forskellighed i vores verden. Der er den lige vej og så er der afkørslerne som flere og flere vælger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

”Som billygter en mørk nat viser de mig vejen bid for bid og ikke hele vejen fra start af. Jeg vil tage det som det kommer og sådan vil jeg leve mit liv.”

Læst 37 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note