FaceUP Logo

drømmen udleves

Udgivet 06/09 - 2015

Drømmen udleves

Skrevet mellem den 11 august og 16 august

Billund lufthavn 17.00

Jeg har egentligt haft lyst til at skrive i et par måneder, men har manglet ordene til at sætte på følelserne…

Jeg mangler dem stadig, men jeg sidder på min sidste time i DK og fordi jeg ikke skal sidde i en lufthavn med tårer i øjnene så prøver jeg at fokusere på mine tanker i form af min blog værktøj.

Jeg har i mange år haft en drøm om at bo i Kina og træne kung fu fuldt tid. Det er så det jeg er på vej til at udleve nu. Jeg er uddannet og har ikke noget der holder mig hjemme, så det er nu jeg skal gøre det. Det skræmmer mig helt vildt at skulle være væk så lang tid fra alle. Det har føltes lidt som om man sagde farvel til alt og alle for evigt, hver gang man gav et kram… det har været svært.

Den sidste uge har været ekstrem fantastisk fordi jeg har fået set de nærmeste og sagt vi ses… Men har haft mange øjeblikke hvor der har været klumper i halsen og tårende har presset på. Ligesom de gør nu.

Jeg har meget svært ved at beskrive hvordan det er at forlade alle herhjemme og drage på eventyr. Mest fordi jeg ikke helt ved hvad der venter mig i Kina, udover noget helt fantastisk.

Jeg tager til Kina for at finde flere sider af mig selv, sider som jeg har ladet stå til, sider som jeg ikke har kunne bruge…. Nye sider!?  Jeg har altid sagt jeg skulle over for at finde den sidste ro… den ro som jeg aldrig har fundet indeni, den ro jeg har brugt så mange år på at finde. Den ro som jeg i mange tilfælde har fundet men så alligevel ikke helt.

Hver gang tingene har føltes rolige og tingene ligesom er gået min vej, har enten mareridt eller modgang fundet sin vej tilbage til mig og de søvnløse nætter gået fra få til mange…

Sidder nu i flyet på vej til Amsterdam….

Jeg har den sidste måneds tid været rundt omkring for at sige -”vi ses” til mange af de mennesker i mit liv.. desværre er det svært at nå alle så nogen måtte udlades og det er noget der altid nager mig, at man ikke lige har en sidste stund med alle…. Men igen så skulle jeg have startet for et år siden…

Jeg sidder og tænker: nu er jeg på vej, på vej til at udleve noget fantastisk.. på vej til at se en ny kultur og se mig selv i et andet perspektiv. Kan jeg bærer det? Kan jeg holde til at være væk fra alle så lang tid?              Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke var bare lidt skræmt, men samtidig også meget forhåbningsfuld. Alle de mennesker fra forskellige steder i verden jeg kommer til at møde. .. hvordan jeg kommer til at kende mine fysiske grænser endnu bedre … den form jeg kommer i… det bliver fantastisk..

Jeg har tænkt meget over jeg rent faktisk gør det her.. jeg er faktisk på vej til at gøre noget stort som jeg resten af mit liv vil kunne kigge tilbage på… det bare så vigtigt man udlever sine drømme… og det hele har sat gang i flere drømme… kinesiske mur maraton er en mulighed jeg overvejer… en hel ironman engang når jeg kommer hjem og kommer i træning til triatlon igen…

Her stopper jeg op og tænker på om du føler du udlever dine drømme? Eller stopper noget dig? I så fald, hvilken mur stopper dig? Og er den til at bryde ned?

Sidder nu i flyet på vej til Abu Dhabi….

En af mine bedste veninder sagde til mig forleden at jeg burde gøre mere ved musikken… straks kom der undskyldninger ud af min mund.. undskyldninger der er meget reelle men alligevel har stoppet mig uden at have prøvet… det svært at komme ind i, økonomi og man skal ofre ekstremt meget for at blive til noget.. og så det ikke engang sikkert man kommer dertil hvor man har et album og kan leve af det…

Jeg spurgte senere mig selv om hvorfor jeg smed de undskyldninger op? Når jeg nu har, kunne sætte så mange andre mål i mit liv og nå dem, hvorfor så ikke også sætte det som mål? Indtil jeg stoppede på LIÅ var skolekoret det der holdte mig kørende musisk, fordi jeg fik love at synge, synge sammen med andre der elskede det og optræde. Men hvad så efter Kina? Jeg ved jeg kommer til at savne musikken i mit liv på et tidspunkt.. hvordan får jeg det dækket? Skal jeg ud og søge drømme igen ??

Det sådan nogle tanker jeg gør mig lige nu, fordi jeg i dette øjeblik er på vej til at udleve den første af mange drømme.. og samtidig spørger mig selv: hvorfor kan jeg så ikke udleve andre drømme senere… ? hvad står i vejen?  

Der er så mange ting jeg gerne vil i mit liv og så mange ting at se frem til…  det fantastisk at vide at når jeg kommer hjem om et år og har udlevet to drømme, at den tredje, fjerde og femte venter… det jo det drømme kan gøre i vores liv. De kan give os håb for fremtiden, håb om noget fantastisk, give os minder der ikke kan beskrives.. Dermed kan jeg kun sige, husk nu at udlev drømmene.

Jeg har givet afkald på ting for at komme til Kina, eller snarere sørget for fx ikke at involverer mig i et forhold der kunne holde mig hjemme. Jeg har, set i bakspejlet, nok ødelagt potentielle forhold de sidste to år, simpelthen fordi jeg ikke turde tage chancen.. ville ikke sidde en dag og tænke tilbage, hvorfor tog jeg aldrig til Kina? Dermed siger jeg også at man til tider skal give afkald på nogle ting for at udleve drømme og det nok i mange situationer stopper en.. ,Men husk lige at overvej om det er ting der rent faktisk stopper dig eller er noget der godt kan flyttes væk for at du kan komme videre… det oftest de små bump på vejen der stopper os inden vi overhovedet prøver og de små bump bliver ofte til undskyldninger som ødelægger drømmen..

Der ingen tvivl om jeg har brugt Kina som undskyldning for ikke at involvere mig med nogen… Set i et andet nærliggende perspektiv, så synes jeg også lidt tiden render fra mig.. Jeg mener jeg er snart 30 og jeg er single… Jeg har da drømme om børn og familie.. .men jeg vil heller ikke være 40 før det sker.. Jeg bliver 30 i Kina og ja der jo masser af tid, men et eller andet sted i mit hoved florere det at tiden løber fra mig.. ja der selvfølgelig ting som at finde en man kan leve sammen med , som først skal falde på plads , ellers er det svært at få børn hehe…

Jeg er ikke i tvivl om der venter mig en familie i fremtiden, men alligevel noget jeg går og tænker lidt for meget over.. .Har aldrig fundet helt ud af hvorfor jeg pludselig har fået så ”travlt”. Det giver jo ikke mening når jeg tager afsted et år?!

Jeg ved måske godt hvor det kommer fra? det kommer lidt af jeg savner sku noget kærlighed i mit liv og har gjort det ,  det sidste lange stykke tid. Men man kan ikke få det hele på sammen tid.. man kan jo altså ikke både flytte væk, og skubbe potentiel kærlighed væk og samtidig have kærlighed i sit liv.. Jeg er godt klar over jeg har sat kærligheden på stand by pga min drøm.. men det gør den ikke mindre savnet…

Jeg har de sidste par år fået fornyet nogle venskaber, så dermed fået lidt nyt kærlighed fra gamle venner og generelt har mit Kina eventyr og min triatlon træning båret fornyelse med sig… hvilket jo er noget jeg er utroligt glad for . ..  Nogen gang mister man kontakten uden grund, nogen gange gør de nye omstændigheder at man glemmer de gamle venskaber man havde engang.. men det rart at man kan vende tilbage som før. . .  nogen gange mister man bare kontakten og bum, ti år efter vender man tilbage som det var engang..

Jeg sidder pt i Abu Dhabi lufthavn og venter på klokken bliver 21.30. Der er meget meget lang tid til lige nu og det gør det ikke bedre jeg ikke har sovet i 29… narj 30 timer nu. Min krop er helt færdig og dermed overtænkes tingene måske en smule.. det meste føles lidt træls.. det er den evige forbandelse ved ikke at kunne sove i fly eller i lufthavne.. Jeg er træt og smadret og alt roder måske lidt mere end det plejer indeni.. mest af alt har jeg lyst til at tage hjem igen..  mest fordi jeg også skal vente 9 timer i Beijing airport, da jeg skal med et lokalt fly videre som kun går en gang om dagen… 

Men jeg glæder mig også til rejsen er overstået. Glæder mig helt vildt til at se skolen og få mit værelse, bruge weekenden på at se skolen og menneskerne an.

Jeg sidder med konstant med ambivalente følelser.. jeg ved jo det bliver noget af det mest fantastiske, men samtidig en træthed og bange anelse… jeg kan ikke skrive mere lige nu… vender tilbage i Beijing…

Her sidder jeg så i Beijing.. det hele er endnu mere træls nu… jeg har ikke sove  i omkring 40 timer og min bagage er selvfølgelig væk…  hele drømmen braser sammen i mit hoved… alt er virkelig latterligt og jeg vil bare tilbage til DK nu.. jeg sidder med alle de tanker om, hvis min bagage er helt væk og jeg aldrig får den… hvad gør jeg så…  tanker om hvornår jeg så får min bagage? Det er bare et stort rod af tanker i mit hoved lige nu… de siger at de vil sende min bagage til den lufthavn jeg skal til, men jeg selv skal tilbage for at hente den ? dvs betale 500 kroner for taxa frem og tilbage fordi de har mistet min bagage… jah det ikke samme service derhjemme ,hvor de kører ud med bagagen..  lysten til at tage hjem igen bliver kun større..

Jeg har nu været på skolen nogle dage og det er søndag.. jeg har lige hentet min bagage i lufthavnen. Weekenden har været fantastisk fordi vi har været inde i byen købe de vigtigste fornødenheder fået andet end ris :D Det nogle dejlige mennesker der går på maling kung fu academy og der en bonus… der er en anden danske hehe.

Alt stress og ambivalente følelser har fortaget sig og glæden er stor.. jeg glæder mig ekstremt meget til træningen starter i morgen.. Drømmen udleves fra i morgen..

Til slut vil jeg spørge ind til, hvilke store drømme går du og leger med? hvilke drømme har du udlevet? Eller skal udleve indenfor den nærmeste tid?

Jeg sidder i Kina flere tusinde km væk fra mit hjemland.. jeg udlever min drøm om kung fu.. senere muligvis maraton drømmen på den kinesiske mur og når jeg kommer hjem forhåbentligt drømmen om en kandidat i idræt og sundhed og træning til ironman… Jeg ved hvad jeg vil med mit liv og hvilke drømme der skal udleves… ved ud det?

Læst 30 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note