FaceUP Logo

En guide til dating herinde. Læs den hvis du har lyst.

Udgivet 19/12 - 2013

Hej FaceUp.

Da jeg flere gange herinde på min gamle profil fik "scoret/datet", og faktisk fandt den kæreste jeg er sammen med nu herinde, vil jeg lige give jer andre en grov guide til hvordan du måske kan finde det du søger; den eneste ene, et engangsknald eller måske bare en god ven til de triste stunder?

 Din profiltekst.

Det er altså her du virkelig har muligheden for at sælge dig selv og fortælle hvem du er og hvad du står for. Man kan beskrive det som værende bagsiden af en bog: Synes folk at bogens bagside lyder spændende og virker indbydende, så læser de den. Lidt på samme måde er det med dating, hvis folk finder noget spændende i din profiltekst så finder de også dig spændende.
Da du som nævnt skal sælge dig selv, er det en rigtig dårlig idé at nævne den psykiske sygdom du har, dit skæve knæ eller det store ar du har på inderlåret, dine spinkle muskler, spiseforstyrrelsen osv. Bagsiden af en bog skriver jo aldrig: "Det her er faktisk en dårlig bog, men køb den alligevel!" Husk på at du skal sælge dig selv, og hvordan vil du gøre det når du lader alle dine fejl/mangler stå forrest og overskygge alt andet? Lad derfor disse små fejl vente til du har skabt en solid kontakt med den du nu finder interessant, hvis personen synes om dig skal han/hun nok se gennem fingre med det meste. Vi mennesker er indrettet på den måde at det vi synes er ulækkert/mærkelig tager vi afstand fra eller dropper. Det vil sige at hvis du fortæller i din profiltekst at du selv synes du vejer 50 kilo for meget, så springer de fleste fra allerede der. HUSK DETTE!
Opsætningen af din profiltekst kan du selv bestemme, men vælg en måde som er overskuelig og let at læse. Hvis du har skrevet danskopgaver før, har du helt sikkert hørt om "den røde tråd." Altså, du skal kunne følge en "rød tråd" igennem din profiltekst og gøre den overskuelig.
 det her er ikke ret OverSkueliget og det er sværeet at læsase og forståaer.

Hold det på et plan med så lidt stavefejl som muligt og uden redigering. Jeg har set et par profiltekster hvor jeg virkelig tænkte "Wauw den er flot!" men jeg har altså set 100 gange flere hvor det var stik modsat. Afgør derfor med dig selv, har jeg kreativiteten eller ikke, til at lave en flot profiltekst? Hvis ikke, ligesom mig, så skriv en helt normal tekst. Fortæl lidt om dig selv, hvordan du er, hvad du leder efter og måske lidt om hvad du sætter pris på ved en pige/dreng eller hvad du nu søger.

Billeder.

Billeder, og profilbilledet specielt, er en vigtig del af din dating oplevelse. Tag derfor et godt, vellignende billede af dig selv og smid det på som profilbillede. Rediger IKKE dette billede med effekter og lys og farver ud over det hele, da det er hvad folk ser aller først når de finder din profil. Redigerede billeder viser at du er usikker på dig selv, og du tør egentlig ikke vise dig frem. Vælg det med omhu, og skift det sådan rimelig ofte i takt med at du ændrer udseende. En gang i måneden er ikke helt ved siden af.
Billederne i galleriet kan du så gå helt amok med. Hav mindst et par stykker af dig i samme grad som profilbilledet, men udover det, har du her muligheden for at smide alt det op du har lyst til med fuld redigering, mærkelige stillinger, sjovt hår osv. osv. slå dig løs her! Det er her at du kan vise dig fra alle dine åndssvage, sjove, mærkelige og vilde vinkler og sammen med dine venner/veninder, familien, tilfældige mennesker på gaden og feriebillederne. Hold det på en 25-30 måske 40 stykker per album, der er ikke noget værre end at se 100 billeder igennem. En vigtig del af dette er, tag ikke 10 billeder hvor du drejer dig 5 grader og tager et nyt billede eller lige flytter håret en smule.

Den første kontakt.

 

Har du fået skabt en kontakt? Super, du er allerede nået langt! Spørgsmålet er nu, hvordan holder du kontakten? Det er det sværeste ved online dating, at holde på kontakten. Der er mange måder du kan gøre det på, I kan f.eks. skrive om jeres dag, jeres musiksmag, det spil I foretrækker at spille på computer eller noget helt andet. Skriv aldrig for meget om det samme, skift emne regelmæssigt med mindre det emne I nu har fundet bare er så stort og spændende at I kan holde den kørende. Genopliv aldrig et dødt emne med mindre du virkelig har fundet noget nyt og vildt at tilføje; der er ikke noget mere kedeligt end at cykle rundt i de samme emner. 

 

I skal mødes.

I har nu snakket om at I skal mødes, men tænker lidt over hvor det er bedst? Det er overvældende for de fleste at tage hjem til den ene af jer når I aldrig har mødtes før. En god idé er simpelthen bare at tage en tur ned ad gaden. Min første "date" med min nuværende kæreste var en tur i parken, så der er rig mulighed for at mødes alverdens sjove steder. Hold en god samtale kørende og husk at stilhed er lig med en død date. Der må aldrig opstå den pinlige tavshed hvor I går ved siden af hinanden, men tankerne er et helt andet sted. Giv ham/hende opmærksomhed og vær interesseret når personen åbner sig og fortæller.

I skal ses i privaten.

 

Hvis du er nået til dette punkt kan jeg ikke guide dig videre. Jeg vil sige godt klaret og held og lykke fremover! :-)



Dette er mit bud på, hvordan du eventuelt kan begynde at date herinde. Jeg håber det kan bruges og eventuelle spørgsmål svarer jeg gerne på i en privatbesked :-) 

 

 

 

 

 

 

 

Læst 168 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Lækker guide og godt skrevet! :) Keep up the good work (y)
27/12-13
Mega godt skrevet og god guide (y) :)
09/06-16

Blogger

Funktioner

Del artiklen:


Opret note