FaceUP Logo

hende i:

Udgivet 02/03 - 2011

Før jeg sover, tænker jeg altid på dig, jeg ser dig altid klart for mig. Jeg kan føle dit blik, jeg kan lugte dig lige her, jeg kan høre din beroligende ånde og mærke den på min pande. Det er underligt, for der er, som om du ligger lige her ved siden af mig. Det får mig til at tænke på dengang, jeg kan næsten ikke sige det men, dig og mig. Vi to, vi var sammen, før jeg mødte dig var jeg et ufuldstændig menneske, men nu føler jeg mig fuldendt. Før jeg sover, ser jeg alle de ting, vi har lavet, som små billeder, der løber forbi mine trætte øjne. Men hvor kommer alle disse tanker fra? Jeg har ingen anelse.
Før jeg mødte dig, gik jeg altid i seng og tænkte, at jeg aldrig ville finde en som dig. Selvom jeg ikke vidste hvem du var, tænkte jeg altid over, om du nogensinde ville dukke op, og hvis jeg nu fandt dig, ville du så forsvinde fra mig, som alle andre smuttede, som kogte mandler imellem mine fingre. Men egentlig vidste jeg ikke, hvad jeg manglede, før jeg mødte dig. Det er svært at forstå, hvorfor vi er så afhængige af kærlighed. 
Alle mennesker på hele jorden, med et hul i sjælen, vil altid vide at de mangler kærlighed. Det er også nogle folk, som har kærlighed, men alligevel ikke føler at, det er nok. Dengang man var lille tænkte man ikke over alle problemerne, man havde omsorg fra forældrene, om ikke andet, end resten af familien. Man vidste ikke hvad betydningen ordet kærlighed,det havde, man vidste bare at man havde det.
Da jeg var mindre, kunne jeg pakke min skoletaske, tage et tæppe og ligge mig ud i trillebøren. Jeg kunne ligge der hele dagen og nyde livet som det nu var, for dengang havde penge, kærlighed og andre problemer ingen betydning for mig. Det var en anden, det tog byrden, mens jeg bare lå og drømte om at blive voksen og tage ansvar. Nu hvor jeg snart er klar til at flyve fra reden, ville jeg ønske at jeg kunne spole tiden tilbage og bare nyde barndommen. Hvis man nu havde den mulighed, havde jeg så stadig mødt dig?
Men selvom man var et barn, tænkte man stadig på at få en partner, blive gift og få børn. Måske gjorde man det, fordi man så op til de voksne, allerede der havde vi noget at leve op til. Vi skulle jo være ligesom alle andre, og det var normalt. Sådan er det stadig, vi skal få gode karakterer, og vi skal få en god uddannelse. Jeg tror, de fleste unge føler, at vi skal gøre alt det, vores forældre ikke fik gjort. Jeg har altid været målbevidst, nogle gange bliver jeg træt af, at de stiller så mange krav. Men måske er det også godt nok, for så ved man, at man bliver til noget, man ved man har en fremtid for sig. Men hvad er en fremtid uden kærlighed, hvad er en fremtid uden dig? Jeg har stillet mig selv det spørgsmål så mange gange, at jeg ikke engang har tal på det. Jeg ved nu, at jeg vil være sammen med dig. Jeg drømmer, håber og jeg tror, at jeg vil have en fremtid sammen med dig!
Når mine forældre ikke er der mere, for at holde mig på det rette spor, så ved jeg, at en som dig, ville kunne stå distancen. Jeg kan sige med sikkerhed, at jeg ved, hvem jeg er, når jeg er sammen med dig. Jeg ser mig selv i dig, og jeg håber virkelig, at du lader mig gå den vej, du vælger, eller omvendt. Med dig glemmer jeg alting, ligesom da man var et barn. Med dig har jeg ingen bekymringer, du tager min byrde, og jeg tager din byrde. Sammen bærer vi dem på begge vore skuldre. Når jeg kigger i dine gådefulde, men alligevel så indelysende øjne, så føler jeg, at vi smelter sammen til et individ. Det her er svært at beskrive. For jeg tror virkelig at jeg har fundet meningen i kærligheden, og meningen den er dig!

Jeg elsker dig.. af hele mit hjerte, det er jeg sikker på. for jeg vil ofre så meget for dig, og når jeg lukker mine øjne, og jeg er ved at falde i søvn, så ser jeg kun dig!



fra hjertet af..

Læst 29 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Blogger


Andre fra samme

Funktioner

Del artiklen:


Opret note