FaceUP Logo

hvad har du lært af kærligheden?

Udgivet 12/04 - 2015

Sad og kom til at tænke over den sætning: hvad lærer man af kærligheden? Allerede nu invitere jeg dig til at tænke over dette spørgsmål, som lyder så simpelt men i længden faktisk er meget kompliceret. Hvorfor det er kompliceret, ligger i at nogle af de første tanker der kommer frem er de store ting: kærlighed kan gøre ondt, kærlighed kan ødelægge, kærlighed får en til at føle, kærlighed knytter bånd og kærlighed holder sammen på alt. Man sidder og begynder at tænke fortidens parforhold igennem: hvad lærte jeg af hende, hvad lærte det forhold mig, hvorfor gik det galt…? Tankerne fortsætter… ofte på alle de ting vi lærte af på en kedelig måde. Det der skulle gøre meget ondt før vi lærte af det, det som gik galt,… og mest af alt for mit vedkommende, sorg og savn…  

Jeg tænker det er meget menneskeligt at vi først kommer frem til det der gør ondt, i hvert fald hvis man er single… hvert fald for mig.. men jeg vover en påstand at hvis man sidder og læser dette mens man er i forhold så har man større tendens til at tænke over alt det gode man har lært ved kærligheden.

Min tanke bag dette indlæg er mest hvad jeg har lært af kærligheden i tykt og tyndt. Hvad der spiller en rolle i kærlighed for mig pga den kærlighed jeg var omgivet af engang og den kærlighed jeg er omgivet af nu.

Jeg har omkring mig nu, familiekærlighed og venskabskærlighed hvilket jo anses som to ud af tre. Hvilket er fantastisk.

 

Hvad har jeg lært af kærlighed? Tja der jo mange aspekter i dette spørgsmål som kan besvares fra forskellige vinkler, men en ting som jeg virkelig har lært om mig selv er at jeg er en giver… forstået på den måde at jeg altid giver stykker af mig selv til dem jeg elsker, når jeg er sammen med dem.  Det var de sidste to dage der endnu engang bekræftede mig i at jeg gør utrolig mange ting for andre uden at tænke over det. En pige blev ved med at lægge mærke til min måde at være på overfor Mille… og hun kunne slet ikke forstå hvor jeg fik energien fra og hun gentog ”wow du bare alt for sød jo”  det jeg har lært mest af kærligheden er at give den. Jeg er som person en giver, og til tider giverjeg alt for meget af mig selv uden at mærke det tilbage igen.  Jeg har lært er at man kan give sig alt for meget til andre, og man til sidst kan opbruge energien. Så balancen mellem det givende og modtagende er vigtig. Jeg gav så meget i mit tidligere forhold at jeg blev træt af at intet kom den anden vej og der burde jeg måske have stoppet eller halveret min giver rolle, men det kunne jeg bare ikke. Det så stor en del af mig så det skete bar ikke selvom jeg ledte mig selv ind i en ond spiral som giver. Svarede til sidst lidt til at gå på restaurant og betale for mad man ikke fik.

Dette var første skridt på min vej af en ond spiral som også involverede at jeg ændrede mig til noget rigtig dårlig og nærmest var styret af hendes humør kærligheden stjal alt min fornuft, fik mig til at gøre ting jeg ikke ville, i håbet om jeg fik lidt retur. Jeg ændrede mig til en person jeg slet ikke var, over nogle måneder bare for at holde fast i kærligheden og det faktum har skræmt mig fra vid og sans. Det faktum, efter hvad jeg har været igennem i mit liv, at jeg lod mit eget selv falde i takt med manglende kærlighed har været så skræmmende at jeg siden ikke rigtig har turdet at åbne mig selv op for et forhold. Min undskyldning har i mange år været jeg gerne ville prøve nogle år som single og nu er der gået 6 år uden jeg tilnærmelsesvis har været tæt på et forhold.

Til gengæld findes der også den kærlighed der er ubetinget, ofte familien og dem man kalder rigtige venner, noget jeg har nydt godt af altid. Her har jeg tænkt over, det ikke fordi man direkte har lært noget af den kærlighed, men mere man med tiden har fundet ud af hvem der er der for en, ubetinget. De der mennesker der ligegyldig hvad du gør, altid står ved din side. Refleksionen flyder over i en tanke på de mennesker man har omkring sig og smilet kommer frem på mine læber, sammen med følelsen af at jeg ved jeg aldrig er alene i denne verden, selvom det kan føles sådan nogle gange.

Kærligheden har også lært mig at sige fra overfor ting jeg hverken vil eller kan klare. Specielt tænker jeg her på efter Helle mere eller mindre havde ødelagt mig og jeg skulle ud og finde mig selv igen. Jeg tænker på da stoffer og alkohol styrede mit liv og folk døde fra mig på stribe.

Den var med til at lærer mig at jeg ikke kunne redde hele verden uden selv at dø. Jeg mente selv jeg havde overskud til alle veninderne, uden at været tæt på at have det. Og stille og roligt faldt jeg mere og mere sammen og mistede i sidste ende næsten kærligheden til mig selv. Så begyndte jeg til psykolog og begyndte at skrive blog, som stille og roligt byggede mig gradvist op igen. Jeg fik lært at sige fra overfor veninder og venner når de ringede for hjælp og inden jeg flyttede til Randers, sagde jeg fra overfor de veninder som ikke var nogen steder at finde da jeg havde mest brug for dem. Kærligheden til mig selv hjalp mig med at indse at jeg havde brug for mennesker der var der og ikke folk der kun skulle bruge mig for min hjælp.

Her har kærligheden dog også lært mig at tilgive, specielt da jeg var klar til at hjælpe folk igen. Line blev tilgivet og jeg oprettede kontakten til hende igen, dog er det aldrig blevet det samme som dengang, men dette er også en ting kærligheden har lært mig, nemlig at det også var okay at det ikke blev det samme igen, fordi da jeg sagde fra, gjorde det jo også ondt på hende og hun har måske også fået et ar på sjælen som muligvis gør hun ikke tør at åbne op overfor mig igen på samme måde. Det har jeg dermed også taget til takke med.

Jeg sad og snakkede med en klassekammerat i går om dette emne, og vi kom ind på at dette emne enlig ikke var noget vi rigtig talte om som mennesker. Det var aldrig sådan man sad sammen med de nærmeste og snakkede om hvad kærligheden enlig havde lært en. Det er også baggrunden for dette indlæg, fordi jeg vitterligt har haft brug for at tænke over hvad jeg har lært af kærligheden specifikt, fordi jeg tror de utalte tanker omkring emnet muligvis har været med til at holde mig tilbage fra at kaste mig ud i forhold igen. Sjovt nok så her på mit sidste år på lærer uddannelsen har jeg haft større og større lyst til at få et parforhold igen, men nu hedder det Kina om 5 måneder og et års lang distance forhold ser jeg ikke lige ske. Dermed har jeg taget til takke med at min store drøm lige nu styrer mig i mål på læreruddannelsen og som single. Det er fint nok for Kina er DRØMMEN som jeg skal udleve.

Kærligheden har også lært mig tålmodighed i den forstand at vente på det rigtige sker. Ikke bare kaste sig ud i halve ting, hvis man ved at det er bedre at vente. Tålmodigheden har været med til at skabe mig som lærer og som person i forhold til andre mennesker. Jeg blandt andet blevet en noget bedre lytter , ikke at jeg ikke var det i forvejen, men det bare blevet helt fænomenalt så lang tid jeg kan lytte til andre mennesker. Tålmodigheden har været en stor kilde til mit skift fra holdsport, til triatlon, og triatlon tester min tålmodighed hver evig eneste dag fordi træningen mod målet er langsigtet. Denne langsigtet tålmodighed har jeg nydt godt af i mit liv, specielt i forhold til når det kommer til at hjælpe andre mennesker. Jeg mere tålmodig i den forstand at jeg giver råd som ikke bare er her og nu løsninger, men mere langsigtet og kræver opfølgning. Det selvfølgelig den pædagogiske vejledning vi har lært i specialpædagogikken der spiller ind her og generelt at her og nu løsninger ikke holder i længden når man er lærer i en klasse.

Jeg står lidt på en mellem vej lige nu, hvor drømmene snart udleves men den sidste forhindring bachelor opgaven og specialpædagogik eksamen står i vejen. Et eller andet sted vil jeg gerne have det får hurtigt, på den anden side så prøver jeg også at nyde det sidste af min studietid og de mennesker jeg har omkring mig. Det betyder meget for mig at nyde dette fordi Kina er så stor en drøm så jeg kan blive helt forgabt i jeg skal afsted og kun kigge fremad med tunnelsyn. Det handler om at bevare de venskaber og de mennesker jeg har omkring mig, så de ikke er væk når jeg kommer hjem eller vi føler vi har mistet noget. Jeg er godt klar over rigtige venner de bliver. Men det der med at gå fra studiekammerater som man stort set kun ses med når det studiesocialt miljø eller skolerelaterede ting, til et venskab for fremtiden. Det noget jeg har svært ved, så arbejde meget på at bevare de relationer jeg har og styrke dem.

Kærligheden har lært mig at kende mig selv på mange af de områder jeg normalt tog for givet. Som i det med at fordi man er studiekammerater så man også venner når studiet er slut, det har jeg altid taget for givet, men HG og HF viste at det langt fra var sådan. Det viste sig bare at være endnu en facebook ven i flokken som man aldrig mødtes med og på mit nuværende studie er der bare så mange mennesker som jeg gerne vil beholde i mit liv.

Selvom jeg tidliger nævnte at kærligheden havde slået mig ud af kurs i forhold til at åbne mig på nogle områder, så har den paradoksalt hjulpet mig til at lærer at tage mange flere chancer i alle de ting jeg gør. Blandt andet det jeg kom til Ghana og Singapore i praktik og nu tager til Kina et år stammer fra hvad kærlighedens chancetagen har lært mig og allerede nu planlægger jeg at jeg vil prøve at studere et semester i udlandet, nærmere USA når jeg kommer hjem og starter på næste studie. Kærligheden har været med til at forme mig i en retning så jeg tør at tage de der chancer som giver mig nogle oplevelser for livet. Det er den der sikre base jeg har fået skabt mig i vennerne og familien. Paradoksalt nok har det min frygt for at hoppe ud i et forhold gennem disse år, gjort jeg har haft chancen for at tage chancerne der har formet min internationale profil og internationale oplevelser. Så med kærligheden har jeg nok også lært meget om alle de modsætninger vi har her i livet. Udtrykket når en dør lukkes, åbnes et vindue comes to mind.

Kærligheden har lært mig hvor ondt livet kan gøre men i modsætning også hvad den smerte har kunne bruges til at få noget godt ud af det. Kærligheden har lært mig tålmodighed og chancetagen, den har lært mig at mærke mig selv og andre, den har lært mig og ført mig til hvor jeg befinder mig lige nu. Styret mod drømmen og nye oplevelser som jeg om mange år kan kigge tilbage på og være stolt af….

Så kærer læser. Har du lært noget af kærligheden eller tager du bare livet for givet? Har du lært noget af dine nederlag? Har du lært noget af dine forhold omkring dig?

Hvad har kærligheden lært dig?

Læst 13 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Kærlighed gør nas.
Jeg har lært at lukke andre mennesker ude.
Jeg har lært at holde folk på afstand.
Jeg har lært at kan man gøre det én gang, kan man gøre det igen.
Jeg har lært at lige meget hvad, ender en eller anden altid med at blive såret.
Jeg har lært at stress ryge.
Jeg har lært at folk ikke forandrer sig.
Jeg har lært at følelser kan krumme og blive ingenting i løbet at meget kort tid.
Jeg har lært at kærlighed er noget jeg skal holde mig LANGT væk fra.
19/04-15

Funktioner

Del artiklen:


Opret note