FaceUP Logo

hvem er du? hvor kommer du fra?

Udgivet 18/11 - 2016

Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvad ligger i de svar du søger og hvorfor søger du dem?

Jeg kender dig ikke, hver fald ikke endnu. Hvem ved om jeg nogensinde lærer dig at kende? Hvem ved om vi nogensinde kommer til at se hinanden i øjnene. Har du krøller, eller helt glat hår? Er det lang eller er det kort? Ser dine øjne lige igennem mig eller ser de forbi mig?

Du møder mennesker hver dag du går uden for din dør. Mennesker hvis historie du ikke kender til, mennesker som du nogen gange udveksler blikke med, andre gange ikke. Du kan tage chancen og sige hej og se hvad ud får tilbage, men ofte lader du sikkert vær.

Der så mange mennesker derude som en dag kunne blive en del af dit liv. Du møder mennesker hver dag.

Siger du nogensinde hej til fremmed der kommer forbi din vej? Lader du et smil sige hej til andre? Hvad med hende med hunden, hvad med den gamle med rollator, hvad med familiefaderen og hans børn. Åbner du din krop op for nye indtryk og nye perspektiver i dit liv?

Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvad ligger i de svar du søger og hvorfor søger du dem?

Er det dig jeg skal bruge resten af mit liv sammen med, på den ene eller den anden måde? Er du min fremtidige bedste ven, eller kærlighed? Er du en tilfældig forbipasserende som jeg aldrig ser igen? Hvordan ser du dig selv i andres lys? Sidder du i toget og smiler til mig, mens jeg lader smilet passere? Er du blandt de 12000 studerende der omringer min hverdag eller møder jeg dig i mit netværk?

Jeg elsker mennesker, jeg elsker alt ved dem. Forskellighederne, lighederne og det unikke væsen.

Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvad ligger i de svar du søger og hvorfor søger du dem?

Mit liv har altid involveret mange mennesker. Jeg har altid omgivet mig af mange forskellige mennesker. Mennesker der højest sandsynligt ville spørge mig om, ”hvorfor er du venner med dem?”  ikke fordi de er negative, men fordi de ikke kan se det vi har tilfælles. Jeg har altid boltret mig i en masse unikke væsener. Alle de mennesker jeg har arbejdet med, arbejdet for og været til stede for. Jeg siger ikke at jeg har nogle specielt unikke mennesker i mit liv i forhold til andre. For jeg vil som altid sige, alle er unikke.

Men når du sidder og læser dette, så er du i min verden, min indre verden. Den verden hvor jeg endnu ikke ved om du har en fremtid. Måske mødes vi lige om lidt, måske mødes vi aldrig. Måske sidder du og læser dette og tænker på dit eget liv og de mennesker du har i det.

Er du min næste kærlighed? Møder jeg dig endelig? Er du min fremtid eller fortid, eller blot et eventyr på vejen? Jeg søger altid disse svar, fordi jeg så inderligt gerne vil møde dig. Jeg har tid, jeg har masser af tid. Jeg venter på dig, men det stopper mig ikke fra at tænke.

Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvad ligger i de svar du søger og hvorfor søger du dem?

Det stopper mig ikke fra at tænke på om dig jeg møder på min gåtur er en jeg skal være taknemmelig for at møde? Det stopper mig aldrig fra at tænke, hvad er din historie.

Jeg er en drømmer, jeg drømmer mig ofte langt væk. I mine serier, film og musik drømmer jeg mig væk til andre verdner. Det ikke en dårlig ting, så længe realiteten stadig er der. Man må ikke flygte helt ind i andre verdner. Jo du må, men gør det kun kort. Hvorfor? Fordi du ved aldrig hvem du møder på din vej og hvad de måske bringer til din verden. Jeg sidder her og drømmer om kærlighed, men egentligt sidder jeg bare og overvejer hvem det næste menneske er i mit liv og hvad de bringer af svar til min søgen.

Er det dig jeg møde i toget på vej til mit studie? Er det dig der sidder i bussen? Sidder du bag kassen i netto, eller møder jeg dig på min gåtur? Møder jeg dig i byen eller på landet? Er det dig jeg skal bo med lige om lidt? Er du allerede i mit liv, men har ikke gjort dig bemærket?

På det seneste er jeg begyndt at hilse på folk på min vej. Nej jeg hilser ikke på alle, men dem på min gåtur, på min bustur eller togtur. Man sidder eller går afventende, aflæser situationer og hilser. At hilse er ikke nødvendigvis at sige hej, det er ofte blot et smil. Det er ofte at sige tak skal du have til en der hjælper dig. Det er nogen gange at tage sig sammen og gøre noget ved den givne situation. Hvor ofte har vi ikke hørt om en der eftersøger en anden person fra toget eller bussen, fordi de ikke fik sagt hej?

Det prøver jeg at undgå for tiden, fordi jeg ved ikke hvem du er eller hvor du kommer fra, jeg ved blot, at for at møde dig, så bliver jeg nok nødt til at tage chancen og sige hej. Alt for mange mennesker du møder går tabt, fordi du ikke siger hej.

Spørgsmålet ligge ikke i, hvem du er, men hvilken person det er du er blevet? Det ligger i, hvem du møder på din vej der bidrager til din verden. 

Hvem er jeg for dig? Og kommer jeg til at røre dit liv? Hvilket fodspor har jeg efterladt på  min gåtur? Hvor mange liv har jeg rørt på min vej? Har jeg mon rørt dit eller kommer jeg mon til det?

Hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvad ligger i de svar du søger og hvorfor søger du dem?

Læst 39 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Jeg er ham der sidder på den anden side af en skærm et eller andet ubestemt sted, og læser dette blog indlæg. Jeg kommer fra et sted hvor alt kan lade sig gøre, fordi grænsen mellem fantasi og virkelighed er tyndslidt af min konstante vandring over den, Den sidste del af dit spørgsmål finder jeg mest interessant, men kan ikke sige andet end, jeg ved det ikke og jeg ved det ikke, og det er ganske fint med mig. :-)
18/11-16

Funktioner

Del artiklen:


Opret note