FaceUP Logo

Jeg sad bare der?

Udgivet 27/11 - 2014

Jeg sad bare der, folk gik forbi uden at ane mig. Sad et sted man ellers altid bliver smidt væk fra, måske det var sympati eller lignende der gjorde jeg fik lov at blive siddende? Jeg ved det ikke, for jeg kunne ikke se nogen omkring mig, måske der heller ikke var nogen? Måske sad jeg bare der alene i min egen verden, den verden som var ved at bryde sammen omkring mig. Det regnede helt vildt, jeg kunne ikke stoppe det, fordi jeg vidste ikke hvorfor.

Men det blev ved med at regne ned at mit ansigt og det var umulige at stoppe. Hvad skete der lige? Hvorfor sad jeg her og fik et mental breakdown? Hvorfor gjorde hele verden så ondt pludselig?

Var det fordi A. J var ligeglad med sit liv, ramte det mig pludselig at han ikke gad mere? var der andre ting?

Jeg sad bare der, helt alene efter en fantastisk aften, så hvorfor nu? Hvorfor her?

Livet på det sidste synes at ha været fantastisk, har fået mig en ny overbo som jeg hænger lidt ud med engang imellem, min nabo og jeg er kommet noget tættere på hinanden på trods af vores 50 års alders forskel. Skolen er rimelig til at have med at gøre og praktikken nærmere sig. Jeg mener MY GOD om et halvt års tid kan jeg være uddannet og til august er jeg på vej på mit livs eventyr til kina.

Så hvorfor sad jeg bare der ?

Lige pt er jeg på et plan i en eller anden mærkelig tåget forvirring af alt. Det ikke noget dårligt i den forstand fordi det handler om fremtiden men alligevel ikke. Jeg er i en position hvor jeg ikke rigtigt kan lave nogle langtids beslutninger, fordi jeg jo tager til Kina. Fx hvis nu jeg fandt en dame der rent faktisk ville ha mig, så kan jeg ikke begynde på noget seriøst, og pigerne trækker sig selvfølgelig også i og med de heller ikke kan se det langsigtede i det fordi jeg skal udleve min drøm i et år fra August. Det forståeligt og ikke et problem i den forstand, det bare lidt tågede. Det samme med alt muligt andet, hvor folk invitere til runde fødselsdage næste år, det kan jeg heller ikke og måske endnu værre at min bedste kammerat skal giftes men tiden går og går og der stadig ikke sat nogen dato på det bryllup som jeg formentlig skal være forlover til. Så hvad sker der hvis de vælger efter august? Så skal jeg enten være der for min bedste ven som jeg har kendt siden vi var et halvt år gamle eller udleve drømmen om Kina? Altså uanset hvad tager jeg til Kina, ingen tvivl, men jeg bliver godt nok skuffet hvis jeg ikke kan være med til hans bryllup.

Men jeg har det godt fortiden synes jeg, altså der jo altid de små ting der genere en, som det at man kan savne at ha en at holde om ind imellem, men det jo hvad det er, hvilken single gør ikke det?

En lille tanke der sniger sig ind er veninderne, my god jeg savner dem alle sammen, og ja jeg kan bare ringe til dem, men det ikke helt det samme og nogen gange skal man os bare følge med på sidelinien. Fx Rie jeg kan se det bare kører derud af med hendes virksomhed så hver gang jeg tænker på hende så tænker jeg på hvor godt hun med garanti har det fortiden og den tanke glæder mig.

Jeg fik set mille i år for første gang i to år tror jeg det er og det var bare lækkert. Desværre sidder hun i en meget låst situation som jeg ikke kan hjælpe hende ud af og føler mig så utilstrækkelig når det kommer til hende. Det gør mig ked af hun er i den situation.

Nicole har jeg også fået set igen, vi havde heller ikke snakket sammen i lang tid efterhånden, mest pga. vi begge har været på en del udenlands praktikker og ophold, men vi havde en aften sammen og jeg kunne bare ikke slippe hende. Det lang tid siden jeg har følt en sådan glæde ved at se en og holde om en.

 

Det er måske den glæde jeg går lidt og søger igen, det en glæde jeg ikke kan beskrive, men der var noget over det.

Jeg sad bare der, med verdenen omkring mig som jeg ikke så, den verden som stille og roligt brød ned uden at vide hvorfor.  Mennesker der måske lod mig sidde af medlidenhed, mennesker der måske ikke anede mig. Men jeg sad bare der og lod følelserne overtage mig fuldstændig. –ding dong – tog mod Randers afgår fra spor 3.

Så jeg gik bare der, kunne ikke se ud af øjnene væltede ind i toget, for bare at sidde der, denne gang med mennesker der gloede og viskede omkring mig, men jeg var ligeglad for min verden var brudt sammen for en stund og hele vejen hjem.

Jeg sad bare der og anede ikke hvorfor. Det værste af alt er jeg endnu ikke, er i nærheden af at finde ud af hvorfor verden pludselig brød sammen.

Læst 33 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Nogen gange, så er det midt i de bedste tider at man bryder sammen. Fordi man indser, hvor slemt man har haft det, fordi man ved, at det ikke kan blive ved med at være for godt, eller fordi noget helt andet. Det kan være noget så småt, at du ikke bevidst har opdaget det, men jeg er sikker på du nok skal finde ud af hvorfor, før eller senere.
29/11-14

Funktioner

Del artiklen:


Opret note