FaceUP Logo

livet i mine øjne

Udgivet 04/10 - 2011

jeg tager glasset op og kigger på det, er det halvt fyldt eller halv tomt? tankerne flyver omkring inde i mit hovede, det må være halvt fyldt hvis jeg lige har hældt det op, og det må være halvt tomt hvis jeg lige har drukket af det, og imens jeg sidder dér og spekulere, hører jeg min kat findus miave, han vil have opmærksomhed, jeg sætter glasset fra mig, begynder at kæle med ham, han træder forsigtigt op på mine lår, jeg læner mig tilbage så han kan lægge sig på min mave, men istedet lister han sig op på skulderen af mig, så forsigtigt at det næsten ikke kan mærkes, han bevæger sig så yndefuldt, næsten somom han svæver, for kuldegysninger ved tanken om at jeg ikke kan mærke eller høre ham, kun se ham. 

tager min remote til tv'et og slår hen på tv3+ der plejer gerne at være nogle serier som kan holde min hjerne og tanker beskæftiget, men ikke idag, mine tanker suser rundt inde i hovedet på mig, jeg rejser mig op, og katten som sad på min skulder faldt ned, havde fuldstændig glemt ham, han lander på sofaen og kigger beabrejdene på mig, jeg sender ham et uskyldigt blik og aer ham inden jeg går ind til skabet, og skifter til noget lidt varmere tøj, hiver mine yndlings sneakers frem, de har været en smule dyre, de er lilla, og turkisblå, syntes de er vildt fede, men de er en smule for små, det rør mig dog ikke. jeg lister ud i gangen i håb om at jeg kan være lige så lydløs som katten,  men jeg for trådt i mit snørbånd og snubler ind over dørkammen, og for næsten balancen da jeg glider i en trøje som bare ligger dér midt i det hele, og falder på maven, jeg ligger der på gulvet og føler mig for stor, dum og klodset. imens jeg ligger og ligner en " bambi på isen"  kommer min fyr hen til hovedøren, han åbner døren, døren rammer mig i hovedet og jeg er lige ved at græde, ikke fordi det gjorde ondt, men mere fordi jeg føler mig endnu mere nytteløs, tænk at man kan være så klodset som jeg er.min fyr hjælper mig med at komme op, og jeg holder mit hovede koldt, og tårene indenbors. han kysser mig på kinden og fortæller mig han elsker mig, jeg kigger på ham og smiler, fortæller ham at jeg faktisk var på vej ud.Jeg går i skoven, kigger op, det er et fantastisk syn, solen som sniger sig forbi de store grene med smukke grønne blade på, alt imens jeg tænker på om det måske er de døde, som for til job at skinne ned på dem som elskede dem, så de ved at de også var elsket, lige her tænker jeg nok mest på min far, ønsker og håber han har fået fred, at han er glad hvor han end er nu. jeg savner ham så meget at selv min fantasiske, gode og tolmodige kæreste ikke kan fylde det tomrum som min far efterlod mig, ikke at jeg tror at nogen kan gøre det, udover migselv, men hvis nogen skulle kunne ville da uden tvivl være ham. jeg husker min far som en fantastisk mand som alle elskede eller holdte meget af, hvis man mødte min far i løbet af sit liv, lige meget hvor lang eller kort tid man havde en samtale kørende, så fik han altid gjort et godt indtryk, og jeg tror at den eneste grund til at min far ikke længere er her mere, er fordi de manglede engle i himlen.jeg "vågner"  op af mit tankeræs og kigger mig omkring, jeg har slet ikke lagt mærke til hvor jeg gik/befandt mig, føler i det samme sekundt et stik af angst, men ser så åen som jeg så tit går ud til, jeg lister mig ganske forsigtigt ned ad skrænten, hopper med præcision ned på den store sten og sætter mig. "hvorfor er jeg så klodset når jeg laver hverdags-ting, hvorfor er jeg så præcis og dygtig i naturen, eller med dyr" jeg samler en hallvrådden pind op og begynder at ødelægge vandets spejlblanke overflade. jeg elsker at sidde og slappe af lige her på den her sten, i den her skov, ved den her by, i det her land, i den her verden. 

Læst 24 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Blogger

Lulluboo:
:D miiiigh :D

Funktioner

Del artiklen:


Opret note