FaceUP Logo

Mor <3 Jeg vil altid elske dig...

Udgivet 26/05 - 2016
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte.. Mit hoved er pludselig fyldt af alle de ting du har gjort for mig.

Du har altid elsket mig, det ved jeg. Vi har dog ikke altid været sammen, dit valg, for at beskytte mig, og hjælpe dig selv.
Det er helt i orden, jeg er glad for at du tog det valg. Det har gjort mig til den jeg er idag.

Mor, du skal vide at jeg er Utrolig stolt af dig! Jeg ser op til dig. Alt det du er gået igennem i din kamp for mig. For at få mig hjem igen. Jeg skylder dig alt jeg kan gi dig! <3

Du har altid været aktiv, arbejdet fra solen stod op, til længe efter den gik ned. Du har hjulpet mange andre mennesker igennem dit arbejde. Det var også dit slid for andre der nu resultere i at du ikke længere kan gå. Du greb ud efter en ældre dame, Hvem ville ikke gøre det.. Du greb hende også, men du kom aldrig længere til at risikere at gribe nogen igen.

Nu sidder du, fast, ligger fast, kan dårligt vende dig selv.. Har konstant smerter, jeg ved at det gør ondt at kramme mig, når jeg kommer hjem på besøg en i mellem. Du siger at jeg ikke kan komme hjem og bo igen, Du er ved at græde næsten hver gang du må huske dig selv på det. Hvem ville ikke kunne tage sit barn hjem igen, når det går svært?

Du kæmper! Folk forstår dig ikke, de forstår ikke at du ikke har det som andre nu. Du er ikke blot en dame i kørestol. Du er IKKE dum, gammel, eller mindre begavet! Men det er den behandlig du får.
Jeg ved hvor meget du hader at hjemmehjælperne kommer ind om morgenen, taler højt, tager din hånd, siger 'Godmorgen Fru Nexø' som var du en ældrer dame,, Jeg ved hvor meget du har lyst til at kaste dynen væk af dig selv og stå op, lave morgenkaffe, synge, og begynde at gøre rent. Det kan du bare ikke,,,, Dine ben vil ikke længere bærer efter din skade.. Din krop svigter, som om der ingen kontakt er. Tænk at vi fandt ud af det, ved at du snuplede over en hjemmesko til at starte med. Det bare så bare ikke fordi du snuplede... Dine ben løftedes bare ikke da de burde..

Alle de ting vi går glip af. Men hvis vi skal tænke på de positive ting, som du altid nu siger.. Så er jeg glad for at du kæmpede for mig i alle de år! Jeg er utroligt glad for at jeg kom til at bo hjemme fra jeg var 11 år og indtil jeg blev.. var det 17? Beklager at jeg ikke kan være til mere hjælp.
Men mor.. Du skal virkelig vide, du er mit et og alt! Elsker dig herfra og.. det stopper aldrig. Jeg vil altid være her for dig<3

Læst 12 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note