FaceUP Logo

terminalen

Udgivet 12/01 - 2013Opdateret 12/01 - 20132013-01-12
Terminalen.

 

I går sad jeg i stansted airport i london, i 9 timer og skrev et nyt blog indlæg, her er mine tanker.


Ved ikke om i kender filmen, terminalen med Tom Hanks? Hvis ikke så sys jeg du skal se den, for på den måde så tror jeg man kan sætte sig endnu bedre ind i mit indlæg. Det er en fantastisk film. Lige nu sidder jeg i stansted airport i london,  og her har jeg siddet i 5 timer indtil nu, da jeg er sammen med min klasse har været på studietur i Skotland.


Har i nogensinde siddet i en lufthavn om natten og observeret hvad der sker omkring en? Eller gået rundt og og samlet indtryk?


Jeg har brugt det meste af natten på det.


Når man går rundt, mærker man en unik ro omkring en. Man ser folk omkring en der lægger op af hinanden og sover, man ser folk der ikke kender hinanden som ligger på samme bænk kun adskilt af taske eller måske kun en lille bluse.


Det fascinerende at se!


Nogen kæmper med at holde sig vågen, andre læser, nogen hører musik, andre ser film. Men lige nu sidder jeg og kigger på to piger fra mit idrætshold, som øver sig i at jonglere og stå på hænder. Det sku meget sjovt at se på mens jeg kigger mig lidt omkring og observere, tingene omkring mig.


Jeg har altid godt kunne lide lufthavne, fordi alle folk der er her kommer med forskellige baggrunde, forskellige rejsemål og man høre hele tiden forskellige sprog, rundt omkring. En lufthavn er lidt som en lille ø, eller en lille landsby, måske endda et land, men det føles ikke som et land, men som om man er imellem flere lande, så`n et ingenmands land, som ingen bestemmer over. Her er folk ofte ligeglade med udseende, man går kun op i det man lige kan formå at få tiden til at gå med, man finder feks nærmest umulige nye måder at sove på, man går turer rundt i lufthavnen for at få tiden til at gå, altså man går rundt uden noget enlig mål, uden en destination.


Prøv at tænk på hvis man altid kunne gå igennem livet uden mål, uden nogen destination? Det ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre, fordi man bliver nødt til at have bare et mål i livet. Men i en lufthavn, i momentet kan du lave det nummer, vade rundt uden mål, uden destination, bare lige i momentet.


Et fly letter med en ny destination, nogen sidder i det fly fordi de skal på ferie, andre fordi de skal hjem, nogen skal måske på forretningsrejse, andre på studietur. Om dagen i en lufthavn, ser man folk der er forvirret, folk der løber forvildet omkring, folk i travlhed, folk der har god tid, folk der shopper, spiser, arbejder, folk der vente, folk der ankommer. Det er myldretid, det er et race uden lige, det er ting der skal gå op i en højere enhed, det er forsinkelser og overraskelser. Om natten, så går byen til ro, ingen har travlt og det lille ingenmandsland er stilstående og harmonisk. Det er livet man ser i en lufthavn, det liv vi alle lever, forskellige perspektiver og mål, men når natten falder på, så tager livet sin pause for en stund.


Jeg har sagt det så mange gange før, det er bare så fascinerende det liv her.


Mange mennesker her er så venlige, alle siger undskyld hvis man går ind i hinanden, ja selv på busserne, der ikke er i rute, står der; sorry not in service at the moment. Jeg sidder her og tager det hele til mig, suger indtryk til mig og ser perspektiver, det fantastisk at være vågen hele natten i en lufthavn. Mine klasse kammerater vågner lidt på må og få og vi snakker lige et par minutter, og så falder de ellers tilbage i drømmeland.


Jeg har lige været i Skotland og sidder nu i London. Om en uge så sidder jeg i en ny lufthavn om natten igen, med et nyt mål, en ny destination, nemlig Ghana hvor min praktik skal foregå i seks uger.


En helt anderledes kultur, end den vi har i Danmark og også meget anderledes end Skotland. Det er endnu en rejse i min livsrejse, endnu et nyt perspektiv, som blive helt fantastisk.


Når jeg skal til ghana så er det istanbul lufthavn jeg kommer til at sidde i mange timer og se livet gå sin gang, på samme måde som nu.


Livet i en lufthavn er så speciel og fantastisk, med andre ord, så det jo bare livet generelt. Men denne måde at gå rundt uden mål giver os pauser, der giver os ro til at tænke som jeg gør nu. Mens roen omkring mig stille og roligt bliver opløst og folk vender tilbage til travlheden, så sidder jeg her i Stansted airport i london, og går ind imellem rundt uden mål.


Jeg holder pause og lader tankerne flyve rundt. Mens flyverne udenfor holder stille, så fyldes terminalen med mine flyvende tanker, men ender med et roligt sind.


Den samme pige jeg har udvekslet blikke og smil med hele natten går forbi igen, pigerne fra mit idrætshold og deres klasse, rejser sig og gør klar.


Men jeg drikke min kaffe og lader roen i hovedet komme mig til gode. Det giver mig et dejligt perspektiv i forhold til mit liv. Lige nu har jeg ikke travlt og mit liv holder pause og det skal jeg give mig tid til engang imellem. Det bør alle gøre for det er så`n en fantastisk følelse.


Jeg kommer til at tænke på et citat, fra serien scrubs, hvor JD behandler en gammel dame, og siger hun skal begynde i dialyse, det vil hun ikke, hun svare ham og siger hun er klar til at dø, fordi hun har nået hvad hun skulle og alt hvad hun ville. Hun spørger JD; hvornår har du sidst, lagt dig ned på en græsplæne og lavet ingenting. Hermed slutter jeg af med ca samme spørgsmål;


Hvornår har du sidst givet dig selv en pause, et moment i dit liv uden mål?

Læst 9 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note