FaceUP Logo

vi skal alle finde hver vores vej

Udgivet 02/01 - 2015

Den grusede sti, den er lang rimelig lys og den går kun en vej. Der er ikke nogen valgmuligheder der kun en vej ligeud ingen sving ingen tåge blot små bump på vejen, nogle huller og en masse træer og blomster der omkredser stien.

Jeg har i mange år gået på en sti som har været mørk, tåget med masser af bump og huller. En sti med alt for mange valgmuligheder med konsekvenser jeg ikke har kunnet forudsige. En masse bump der har gjort ondt og fået mig til at falde, en masse huller der symbolisere tomheden jeg har levet med og i, men også symbolet på manglende viden omkring livet.

Hullerne har været fyldt med vand nogen gange og stien har været tåget, og det hele har været utroligt svært til tider, tingene har gjort ondt og gør det stadig nogen gange. Men ligegyldig hvad så står jeg her, på samme sti, for en gangs skyld uden valgmuligheder og en vej uden bump, men dog med lidt huller, huller der ikke symbolisere tomhed, men symbolisere det uvisse som jeg går imod med glæde.

Ser du, mit liv er kommet til et punkt hvor jeg ikke står med en masse ting som gør ondt, som det gjorde i fortiden. Jeg ved hvad der skal ske de næste tre et halvt år af mit liv og jeg prøver ikke så meget at finde mig selv mere som jeg har gjort. Jeg ved nemlig at efter sommerferien der begynder et eventyr som jeg aldrig har prøvet før. Kina kommer til at være mit afsluttende kapitel på at finde min identitet efter jeg har mistet alle de mennesker og alt det skidt jeg har været ude i.

Jeg siger ikke at der ikke stadig er mange vejbump på vejen og en masse huller der kan opstå under min gåtur på livets vej, for der vil altid opstå problemer henad vejen, men det er netop derfor jeg har mine træet og blomster i siden af vejen. Mine familie er træerne og blomsterne er vennerne og veninderne. Jeg har været heldig at jeg blandt andet har en barndomsven som jeg har kendt hele mit liv siden fødslen nærmest og jeg har været heldig at jeg har fundet de veninder og de holder mig ud på trods af nogle meget hårde tider.

Nogen gange visualiserer jeg stien med veninderne i hånden, fordi det i høj grad dem der hjælper mig videre på min vej, bare ved at være til. Jeg elsker dem alle for at blive ved min side, på trods af jeg ikke selv kan finde ud af og tage initiativ til at få ringet til dem, eller få set dem. Men i den senere tid, nærmere betegnet det sidste års tid, har jeg fået set dem og snakket med dem.

Nicole og jeg har fundet tilbage igen, og som hun selv sagde at hun vidste godt vores venskab skulle finde tilbage efter en mindre pause med udenlandsophold og udenlands praktik.

Rie som ringede for ikke ret lang tid siden fik jeg set sidst november og jeg savner hende ulidelig meget, mest at putte med hende som vi gjorde en gang. Når jeg savner hende for meget tager jeg ofte et kig på billederne fra Lalandia turen. En af de chancer jeg tog i sin tid som virkelig betalte sig, fordi jeg fandt Rie, jeg fandt også Patrick og Chris, men Rie var et kæmpe lyspunkt dengang og er det stadig.

Mille min halvskøre veninde som alt for ofte roder sig ud i nogle mærkelig situationer som hun ikke helt kan styre, og som jeg så skal hjælpe hende ud af. Jeg elsker hendes halvskøre indslag og jeg er glad for at jeg kan tage af sted til Kina velvidende at hun nu har fundet lidt mere ro i sit liv.

Line har jeg dog ikke rigtig set i mange år, og savner evindeligt meget, vores venskab er lidt underligt, men jeg lever med at hun nærmest kun kontakter mig når hun har brug for hjælp. Jeg lever med det fordi jeg gerne på længere sigt vil have hende ligeså tæt ind på livet som den gang.

Camilla som jeg havde et fantastisk tæt forhold til da hun stadig boede her i Randers, men efter hun er flyttet og fået barn så har jeg ikke set hende overhovedet hvilket nogen gange er lidt hårdt, men jeg ved at vi nok skal komme til at se hinanden igen.

Stinna som er endnu en veninde der er kommet ud af at tage en chance, som jeg tænker meget på men altid kan komme i kontakt med. det dejligt at hun er blevet en så stor del af mine tanker.

Kristina som jeg skal se i januar har været en del af mit liv siden 7 klasse, men det var først da vi blev meget ældre vi fik skabt et bånd som siden da har holdt ved. Vi snakker i telefon timer af gangen og lige vurdere hvordan livssituationen er for os begge. Det er rart.

De er alle med på min vej på hver deres måde, og ved at tage nogle valg når jeg stod overfor en skillevej, så er jeg kommet helskindet igennem mit liv og mødt dem.  Min pointe med at beskrive lidt af dem hver er fordi det er sådan jeg går på min vej, alle veninderne har en lille beskrivelse i mit liv, og ejer en stor del af mit hjerte.

Når man har så meget styr på sin vej som jeg har fået så er det umuligt ikke at have en vis indre ro som man kan bruge på sin vej. Jeg mener vi skal jo alle finde hver vores vej, men kun når vi har en vis indre ro fletter vores veje sammen med andres og venskaber bliver skabt så vi sammen kan følge vores veje, men også gå alene på den omringet af blomster og træer velvidende at hvis vi falder så kan vi samle og selv op eller gøre det med hjælp fra veninder og venner.

 

Vi skal alle finde vores vej, men vi må ikke blive fastlåst på den ene vej. Vi skal turde tage chancer og vi skal turde lade andre flette ind foran og bagved os.  Selvom min vej er rettet mod afslutningen af uddannelse, mod Kina og mod videre uddannelse i en ny by, så tager jeg stadig initiativ til at møde nye mennesker og lader andre flette ind foran mig, os selvom det bare er en overhaling eller en lille gåtur.

Jeg skal allerede her i det nye år møde tre mennesker som jeg kun kender fra billeder og skrift, men de bliver alle flettet ind på min vej for en tid for at se om de kan gøre min livsrejse lidt bedre.

Jeg vil altid blive ved med at tage chance i mit liv også selvom de nogle gange gør ondt også selvom det kun er for en kort tid, men jeg er sikker på de tre mennesker jeg skal mødes med i det nye år ikke kun er for en kort tid, men for en lang periode af mit liv, måske endda resten af livet.

Husk at gå roligt på jeres vej og mærk efter hvad der sker, se tingene omkring jer og vær ikke bange for at tage chancer for alle har venner eller veninder som vil hjælpe jer op, hvis man skulle falde. 

Læst 24 gange

Kommentering

Kommentering er er ikke muligt, da du ikke er logget ind.

Stay Strong Buddy
04/01-15

Funktioner

Del artiklen:


Opret note