FaceUP Logo

For det er bare så dejlig en duft...

Udgivet 05/03 - 2021
Jeg som sidder i rullestol, jeg er ikke kun udfordret af at der er høje dørtrin i de fleste butiksindgange og at der er skæve fliser på fortove, som gør det svært at komme videre, samt at der er firkantede kantsten uden ramper i nærheden til at komme sikkert over en vej.
 
En lige så stor og i nogle tilfælde en større udfordring er det, at skulle holde øje med, at jeg ikke samler noget affald eller kæledyrsefterladenskaber op på mine rullestols hjul, så jeg får smurt det ind eventuelt i min bluse- eller jakke-ærmer og efterfølgende mine gulve i mit hjem.
 
Så til DIG som ikke lige har lyst til at gå hen til en skraldespand og smide dit eller dit kæledyrs efterladenskab, så tænk følgende og forestil dig:
At træd det godt ud og rul dig i det affald eller efterladenskaber i stedet for, og så tag en dyb indånding når du kommer hjem, selvfølgelig efter at du har rullet dig på dine gulve og stampet dine sko eller støvler af i gulvtæppet, så det hele dufter "dejligt" af "natur".
 
Udvis hensyn og brug affaldsspandene, som står ved alle fortove og stier, eller brug dine jakke lommer og smid DIT affald ud i DIN affaldsspand når DU er kommet hjem igen.
 
Så tænk jer nu lidt om, nu hvor vejret bliver til at komme udendørs igen.
 
Tak til jer der allerede udviser hensyn, og tag gerne kontakt til de personer som "glemmer" at gøre en forskel.
 
 
 
PS.
Ja, jeg har hjemmehjælp tildelt, men de er kun bevilliget til at hjælpe mig med rengørring og gulvvask med 14 dages mellemrum, og hjælp med at hænge vasketøj op til tørre ligeledes hver 14 dag.
 
Så det kan komme til at "dufte" rigtig dejligt, og i lang tid, hvis jeg har været så uheldig, at få noget i mine rullestols hjul, lige efter hjemmehjælp har været forbi og gjort rent.
Læst 1 gang

Kommentering

Kommentering er slået fra for denne artikel.

Funktioner

Del artiklen:


Opret note